Drivhuset har mistet jeg ved ikke hvor mange glas, at holde liv i en tændstik så den kan komme tæt nok på vægen i myggelyset er en kamp, og vores små træer har næsten ligget lodret flere gange… Jeg taler om østenvinden. Den har fri adgang til vores jordstykke, for der er ikke noget, der adskiller grunden fra det vidt åbne land med den vilde vind.
Vi har talt om læhegn i virkelig lang tid. Vi har lavet forskellige designudkast med tre rækkers producerende træer og buske, men vi har ventet. Dels pga. økonomien, men dels også pga. at vi “lige om lidt” skulle i gang med at bygge. Og så var det ikke praktisk med tre rækkers nyplantede træer de 200 meter langs vores østlige grænse, når de større maskiner skal ind med byggematerialer, grave ud til fundament osv. osv.
Men vi kan ikke klare os helt uden bare den mindst smule læ længere – derfor besluttede vi os for noget tid siden for at etablere et opstartslæhegn på den første strækning mod øst. Her skal der nemlig ikke maskiner ind. Det ligger så langt fra byggefeltet og er delvist blokeret af vores drivhus, bålplads og højbede.
Pil pil pil
Vi besluttede os for at satse på energipil, som vokser utrolig hurtigt. Desuden er pil en god biplante – den blomstrer tidligt i en periode, hvor der ellers ikke er meget at trække på. Desuden etablerer pilen sig hurtigt og vokser med hujende hast, så vi inden for blot få år faktisk kan få en smule læ.
En af vores permavenner fra Magleby (vi er så utroligt heldige at vi er flere permakulturfolk i en meget lille, sydvestsjællandsk landsby!) kender en landmand, der dyrker netop energipil. Per hedder han. Og Per har 20 hektar kun med pil ikke langt fra Magleby. 3-4 forskellige sorter energipil dyrker han. Han dyrker dem økologisk og han brugte lang tid på gavmildt at give os sine bedste piletips.
Per tog imod os ude på sin gård. Han bad os om at stille bilen, og så kørte han os ellers på trailer ud i marken til hans “pilelegeplads”, hvorfra vi kunne høste løs af energipil. Vi valgte sorten Clara, fordi den vokser tæt og ikke så ranglet som de andre sorter.
Vi går på kompromis med et ideal
Vi har fra den spæde start af vores projekt været kraftige modstandere af at bruge maskiner på grunden. Der skulle graves ud til fundamentet i hånden med spader, græsset slås med le og der skulle hverken pløjes, fræses eller noget som helst andet.
Leen holder vi fast ved, og jordbehandling gør vi så lidt som muligt af. Fundamentudgravningen i hånden har vi dog droppet, og i sidste uge røg endnu et ideal. For da vi læste om pil og om, hvordan det let bliver udkonkurreret af græs, kiggede vi på vores lange strækning med vores meget hårdføre og veletablerede græs… Og besluttede at ringe til en nabo. Naboen har en traktor med en lille plov, og en smuk aften pløjede han en fin lille rende langs skællet i løbet af et par minutter. Vi var ikke i tvivl om, at det var den rette beslutning med det kompromis. Især da vores 2-årige maskinfikserede Isaac (fornemmer et teenage-oprør med permaforældrene på vej…) var i ekstase over at opleve en traktor på så tæt hold.
Nu er der kun tilbage at håbe på, at pilen etablerer sig godt, så vi allerede om et år kan nyde godt af lidt læ omkring bålet og i højbedene.
Peter er i gang med at lave en grundig beskrivelse af, hvordan man tager stiklinger af pil og sætter dem til et hegn (der kommer snart et link). Per lænte os et redskab med hjem, som let laver huller til stiklingerne. Det er det orange kængurustyltelignende redskab på billedet her:
