(billedtekst: Gave fra vores ven Thyge i anledning af den nuværende situation)
Peter sad med banken i røret i går. Bankmanden havde nyt om vores lån.
For et par uger siden havde banken sagt ja til os, vores økonomi og vores byggeprojekt med hus i halmelementer og træ. Ja til at vi kunne tage et lån og endelig få realiseret vores drøm om at komme ud på grunden og leve. Ja’et var dog betinget af, at vi kunne få realkreditfinansiering af projektet, og han havde advaret os om, at kreditforeningen måske kunne have et problem med halm som byggemateriale.
Alligevel blev jeg overrasket, da Peter med bankmanden i røret viste en nedadvendt tommelfinger. Vi var så sikre på, at vi ville få et ja, så snart kreditforeningen havde mødt os og hørt nærmere om projektet. At det ikke ville komme til at ligne de gængse halmhuse med ler på ydersiden og bløde former. Det ville komme til at ligne et moderne træhus med lige vinkler og det hele! Men vi kom aldrig til at møde kreditforeningen, de havde allerede taget en beslutning. Halm er no-go som byggemateriale, og sådan er det.
Den våde klud
Det føles som en våd klud af dimensioner. Jeg var helt slået ud. Selvmedlidenhed er ikke en god følelse, men hold kæft jeg havde ondt af os i går. Nogle gange tænker jeg på vores år hernede som et eventyr, hvor vi sidder fast i de kapitler, hvor hovedpersonerne “skulle så grueligt meget igennem”. Nu vil jeg gerne snart frem til de opløftende kapitler… “Og de levede lykkeligt til deres dages ende”.
Jeg har også en del selvmedlidenhed i dag, men den gode ting ved at have mødt så mange “nej’er” og lukkede døre i det her projekt er, at vi er meget hurtige til at komme op på vores imaginære heste igen og finde nye løsninger.
Peter er en fantastisk optimist, og han gjorde mig opmærksom på, at hver gang vi har mødt et nej har det ført til, at vi har fundet en løsning, der var endnu bedre end den, vi jagtede.
Hvad gør vi nu…
Derfor er vi nu gået i gang med at brainstorme på, hvordan vi kan komme ud på grunden, bo og sætte gang i alle vores planer. Vi arbejder med følgende scenarier:
– Udfordre afslaget fra kreditforeningen: Vi er ved at samle erfaringer fra andre, der har bygget i halm. Der findes et byggeri i halmelementer, som er opført på Amager med velsignelse fra kreditforening og forsikringsselskab. Det må vi kunne bruge. Blandt vores skyts er også, at halmelementer som byggemateriale i disse år er mere og mere på fremmarch. Og at et forskerhold fra Arkitektskolen peger på, at fremtidens byggeri skal udføres i ler, halm og træ, hvis byggeriet skal leve op til cirkulære og bæredygtige principper.
– Privatfinansiere: En anden mulighed er at finde privatfinansiering til byggeriet. Men det vil højst sandsynligt gøre, at vi kommer til at sidde meget stramt i det – for privatlån er ikke billige i rente og små i afdrag.
– Nedskalere huset og selvfinansiere: Vi ser på, om vi kan bygge mindre, så vi har mulighed for at selvfinansiere byggeriet. Det vil også give os mulighed for hurtigere at blive gældfri og leve det frie liv, vi drømmer om. Med tiden vil vi så bygge ud, eller måske bare vænne os til at leve på meget lidt plads.
– Finde noget gammelt og bygge ud: Vi har allerede en skurvogn, som vi måske kunne udbygge og bo i, hvis den da kan få status som bolig. Eller finde et gammelt sommerhus, som kan flyttes til grunden, sættes på fundament og gradvist udbygges, som vi får penge. Her vil vi også kunne blive hurtigt gældfri.
Mellem de her tre mulige løsninger har vi allerede været flere nuancer, scenarier og frustrationer igennem. På kun 24 timer!
Uanset hvilket scenarie er jeg sikker på, at vi kommer til at møde flere forhindringer, benspænd og andre spændende ting. Det følger med, når vi vil bygge noget, der ikke hører til standarden. Det her er jo kun finansieringsdelen – vi er slet ikke nået til dispensationer og tilladelser til alternative byggemetoder og brug af regnvand endnu.
