Som du måske har lagt mærke til, har hjemmesiden fået en lille overhaling. Og da jeg sad og gennemgik den, slettede forældede fakta og pudsede den op, så jeg, at vores sidste blogindlæg næsten har et år på bagen! Som kommunikationsfaglig skal jeg være den første til at sige, at en blog ikke kommer op at køre, når der går et år imellem hvert indlæg, og det skal da også være slut nu.
Vi har nemlig en masse på hjerte.
Det har vi sådan set haft hele tiden. Vi har blot befundet os i noget, der minder om en konstant venteposition. Og en hvirvelvind af begivenheder, der har taget al vores fokus.
Derfor bliver det første indlæg på bloggen efter det lille års pause en lille opsummering af de ting, vi har moret os med:
– 1 baby, der ikke har været den store tilhænger af konceptet nattesøvn, men har fyldt både nat og dag med mange grin.
– 2 stk. voksne, der på bedste vis har forsøgt at gøre sig til mønsterborgere. I sidste ende, så vi kan gøre os egnede til at få et byggelån. (Se også vores spareplan i forrige indlæg. Peter har haft i hvert fald 3-4 forskellige nye jobs, jeg har været ansat deltid på midlertidig kontrakt, som er blevet fornyet to gange lige på falderebet.
– 1 bil, der siden sidst både har smidt en kobling, et forhjul og nogle fjedre hist og her!
– X antal administrative forhindringer og benspænd for vores drømme.
– 1 stor forandring i vores projekt, da Spencer skulle tilbage til København og ud af projektet.
Spareplanen fra sidst er det faktisk gået ganske godt med. Bortset lige fra opsparingsdelen. Her peger jeg især på bilen som skyldig. Den har flere gange formået at forvandle den lille opsparing, vi i flere måneder havde kæmpet for at skrabe sammen, til ingenting.
Men skåret ned på madbudgettet har vi fået gjort, vi har øget vores indtægter, og er også i fuld gang med en ny hustegning af et mindre og mere økonomisk (og stadig miljømæssigt) bæredygtigt hus. Der er dog også kommet flere udgifter til, huslejen og lånene ligger nu på to personer i stedet for tre, og Isaac er startet i dagpleje.
At gøre tingene uden for de vante, trygge rammer med to fuldtidsstillinger, et typehus og en standardkloakering er udfordrende. Det er konklusionen på det hurtige oprids her. Vi kæmper, og det er ikke altid lige sjovt hele tiden at skulle tænke i nye veje, nye jobs og se økonomien køre i tomgang, selvom vi gør hvad vi kan. Men når vi så står ude på grunden, bålet er tændt og vi sætter tænderne i nogle af de grøntsager, jorden har tryllet frem med vores hjælp… Så er det det hele værd.
Følg med! For fremtiden er vi her og fortæller om alt det nye, der sker på Grogaarden.