Vildthegnet

 

Indledning

Vores grund ligger i et område med en del rådyr. Vi har flere gange set små rådyr løbe nysgerrige og årvågne rundt og hørt jagtgeværernes ekko fra en af de omkringliggende marker.

I København var der ingen årsag til at råvildt eller haren optog plads eller påvirkede vores beslutninger. Så da vi begyndte at plante buske og træer var vi naturligvis ikke bevidste om udfordringerne ved pludselig at have dyrene så tæt på.
Flere af vores naboer advarede om, hvordan rådyrene tog alle deres roser og mere end blot nippede til deres køkkenhaver.
Vi blev derfor enige om at sætte et hegn rundt om skovhaven og det skulle gerne gå hurtigt.
Både fordi vi netop havde plantet 9 frugttræer og 10 bærbuske, og fordi regn og køligere vejr nærmede sig i takt med at sensommeren gik over i efterår.
Med blot den mest basale viden om hegnsopsætning kastede vi os hovedkulds ud i projektet, med tillid til at vi kunne improvisere og finde løsninger undervejs som problemerne opstod.

Vi vil meget gerne have dyr på grunden og arbejder også specifikt på det bl.a. ved at reservere en del af grunden til den vilde natur og på anden vis at skabe små nicher og levesteder til både de helt små samt større dyr. MEN vildthegnet er sat op om ca. 4000 m2, som skal være vores fremtidige skovhave – vores primære ernæringskilde og grundlag for selvforsyning. Derfor er det især i etableringsfasen essentielt at vi ikke skal kæmpe med rådyr og harer.

Opsætningen

Vi investerede i et vildthegn med en højde på 1,80 m, der er haretæt i bunden. Hvilket vil sige, at maskernes størrelse formindskes lodret mod bunden og ender med at være så små, at haren ikke kan presse sig igennem. Et hegn på 1,80 m skulle være minimum, da et rådyr nemt passerer et lavere – ja, ifølge et par kilder kan man ikke være sikker på, at 1,80 m holder dyrene ude. Men af både økonomiske og æstetiske årsager valgte vi det på 1,80. Desuden kommer der med tiden til at være beplantning på begge sider af hegnet, og på den måde vil det ikke være oplagt for et dyr at forsøge et spring over hegnet, pga. den begrænsede plads til både landing og afsæt. Desuden kommer der til at være så meget andet, de kan spise af på grunden, at det ikke vil være besværet værd at hoppe over.

Det allerførste vi gjorde var at afmærke, hvor hjørnestolperne og mellempælene skulle sættes.
Vi skar nogle små stokke, spidsede dem i enden, og malede dem sådan at ruten var til at overskue under arbejdet.
På et reb lavede vi 1-, 5- og 10-meters markører med gaffertape. Derefter målte vi 5 m op ad gangen, som er den afstand, der er mellem både hjørnestolperne og mellempælene samt mellempælene indbyrdes.

Det var ikke vigtigt for os, at det blev fuldstændigt snorlige men blot så tæt på, som vi kunne komme med øjemål. Der er dog vigtigt at mellempælene ikke skifter retning! En god regel er, at hegnet kun skifter retning ved hjørnestolperne. Dette skyldes både, at de mindre mellempæle ikke kan stå imod hegnets træk og fordi det vil blive meget besværligt at stramme hegnet (især uden traktor el. andre større maskiner), hvis mellemspælene står hulter til bulter.

Som hjørnestolper har vi brugt afbarkede, halverede robinie pæle. Vi har maks. 50 m mellem vores hjørnestolper, hvilket også er den generelle anbefaling. Det viste sig at være en god idé. For havde distancen været større, er det svært at forestille sig, at hegnet ville være blevet opstrammet nok med de evner og redskaber, som vi havde til rådighed. Desuden passede afstanden godt med formen på det areal, vi havde valgt til skovhaven under designarbejdet.

Hjørnestolperne er sat i jorden sådan at de hælder en smule modsat hegnets træk. Det gør du for at forhindre, at stolperne trækkes for langt mod hinanden med tiden, så hegnet bliver slattent.
Vi gravede hjørnestolperne omkring 1 m ned i jorden. Til det arbejde brugte vi en lånt pælespade og et manuelt pælebor.
Det var helt fantastisk at opleve, hvor meget jordens sammensætning varierede indenfor blot få meters afstand. Nogle steder var der rent sand, mens det andre steder var næsten umuligt at komme igennem pga. Den høje koncentration af ler i jorden.
Da stolperne var sat i jorden, fyldte vi hullerne ud med jord. Over nogle dage komprimerede vi jorden rundt om pælene og fyldte mere jord i, i takt med at hullet satte sig.

 

Hver hjørnestolpe har en støttepæl på hver side – med undtagelse af de sider, hvor der skal være låger. For her er der kun træk fra en side af pælen. Støttepælene sættes for at yde en ekstra modstand til hegnets træk i pælene. Som støttepæle brugte vi nogle tilfældige, større grene, som vi fik af en nabo.

Disse skal skiftes indenfor de næste år, da det ikke er et specielt holdbart træ.
Før vi satte selve hegnet op, skar vi indhug til støttepælene i hjørnestolperne og satte dem i spænd.
Vi brugte galvaniserede jernrør som mellempæle. De blev hamret 70 – 80 cm i jorden med en pælejomfru på lån fra en af naboerne.
De galvaniserede jernrør er nemme at arbejde med, holdbare og meget lettilgængelige. Men galvaniseringsprocessen er rimeligt forurenende. Derfor har vi været lidt usikre på valget af dem, men kunne ikke finde et bedre alternativ, der samtidig kunne klares af vores økonomi.

 

 

 

Opstramningen af hegnet foregik meget improviseret!
Vi havde læst lidt om, hvordan det gøres med hestekræfter involveret. Dem havde vi ingen af, men principperne er de samme.
Først skal hegnet sættes fast på en hjørnestolpe. Vi klippede de lodrette tråde væk over 2-4 masker, så der kun var de vandrette frit hængende tråde. Derefter strammede vi hegnet rundt om pælen og hamrede hegnskramper i for at holde hegnet på plads, dette ses på billedet til venstre.

 

 

 

 

 

 

 

De vandrette tråde vi havde klippet fri, snoede vi rundt om dem selv. Videoen nedenfor viser tydeligt hvordan.


Nu kunne hegnet strammes. Vi strammede det ved hjælp af to spil, som vi købte. Den ene ende af de to spil forankrede vi til hjørnestolpen. De to resterende ender, med krog, blev hver hægtet fast på et jernrør, som vi førte lodret gennem hegnet. På den måde fik vi fordelt trykket, når vi strammede og kunne samtidig lave en mere effektiv opstramning. I starten brugte vi kun ét rør, men det blev helt bøjet og hegnets masker revet i stykker.


Det viste sig, at vi ikke kunne binde spillet fast til hjørnestolperne uden at fast klemme spillets reb mellem stolpen og hegnet. Derfor førte vi det rundt om stolpen nogle gange og mens en holdt fast i enderne, strammede den anden de to spil. Når hegnet var strammet tilstrækkeligt, hamrede vi kramperne i og kunne forsigtigt trække spillet ud. Der er helt sikkert en mere autoriseret og muligvis mere effektiv måde at gøre det på! Men vi lykkedes med opgaven, og har været meget tilfredse med resultatet.

Til sidst blev hegnet sat fast til mellempælene med strips. Hegnet skal helst kunne give sig lidt i den løbende længde, derfor er det en god idé ikke at stramme det fuldstændig urokkeligt fast til mellempælene.

 

 

Økonomi

Vi endte med at købe materialer for 8.519,49 kr.

Hegnet skulle gerne op inden at vejret skiftede og efteråret for alvor satte ind. Derfor endte indkøbet og planlægningen med at blive en smule forhastet –  vi tog en masse hurtige beslutninger, som måske ikke var de bedste.
Det er enormt svært at overskue som ny landbo f.eks hvilken type pæle, der er bedst og til hvilken pris.
Vi ville ikke have imprægneret træ til hjørnestolper og valgte robiniepæle til hjørnestolper. Robinie træ er ikke det billigste og pælene i sig selv står for 2.650 kr. Leverandøren var i øvrigt ikke PEFC-certificeret, hvilket ellers var vores plan.
Siden er vi begyndt at planlægge vores projekter så vi har rigeligt med tid til at finde genbrugs materialer og/eller leverandører og produkter, der kommer så tæt på vores idealer som muligt.

De eneste af de redskaber, som vi måtte købe os til, var de to spil. Alt andet lånte vi af naboer og familie. Hvis du bor i et landområde, er der gode chancer for, at dine naboer har, hvad du skal bruge og er villige til at låne det ud. Så med mindre du regner med at skulle sætte hegn ofte, er der ingen grund til at købe alt det udstyr fra nyt.

Hegnet satte vi i 2015, da vi tog vores første, spæde skridt på grunden. Nu er vi nået til efteråret 2017 og hegnet står stadig, som da vi satte det op!

Har du spørgsmål til vores vildthegns opsætning, er du velkommen til at kontakte os, så vil vi dele af alle tips og tricks vi måtte have.

Læs også om vores vildthegn i bloggen her .

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment