Tættere på Permadesign #1

Krydderurtespiralen

Permakulturdesign med zoneinddelinger og stort fokus på helheden kan være en ordentlig abstrakt mundfuld. I artiklerne om de enkelte designs prøver vi at gøre permakulturdesignprincipperne helt konkrete. Første artikel handler om krydderurtespiralen, der er let at lave og som passer perfekt til selv den mindste have.

Trin 4Hvad er en krydderurtespiral?

En af permakulturens fædre, Bill Mollison, skriver i sin bog Permaculture: A Designer’s Manual (se på side 101) om et særligt velegnet design til dyrkning af krydderurter. Nemlig en krydderurtespiral.
Krydderurtespiralen er smart, fordi den giver en stor dyrkningsflade uden at optage særligt meget plads i haven – kun 2 meter i diameter. Den laves 1-1,3 meter i højden. Men alligevel har man omkring 9 meters plantningsareal at gøre godt med. Selvom vi har masser af plads på grunden og egentlig ikke behøver at spare, er spiralbedet et godt permakulturdesign at arbejde med. Bedets form gør det nemlig muligt at dyrke en stor variation af krydderurter – også urter, der kan have brug for mere varme, end hvad vi normalt kan tilbyde dem på friland.
Spiralen opbygges af jord og sten. Stenene hjælper til at holde på både jord og varme. Spiralens skråning sørger sammen med stenene for et varmere mikroklima, som mange krydderurter sætter pris på. Skråningen sørger også for at dræne jorden i toppen af bedet og samle fugten for neden, hvor det ender i en lille dam.

Spiralen dækker alles behov

I Bill Mollisons design er der taget højde for krydderurternes forskellige krav og behov for fugt/tørhed og skygge/sol. I toppen af bedet sættes de olierige krydderurter, der har brug for megen sol og en forholdsvist tør jord. Bag toppen af spiralen (nordsiden på illustrationen) kommer en del af bedet til at ligge i skygge, og her kan man plante de urter, der trives i skygge. I bunden af bedet placeres også afgrøder, der kan lide en fugtigere jord, fordi regnvand vil søge nedad. urtespiralnorthern
Bedet afrundes med en lille dam med lavt vand, hvor man kan dyrke brøndkarse. I ren permakulturstil dækker dammen flere behov. Dels kan den opsamle overskydende regnvand. Men dammen bliver også bolig for tudser og frøer, der er gode beboere i en have. De spiser blandt andet de snegle, der kan volde problemer for grøntsagerne. Vandet kan blive ynglested for tudserne, der desuden elsker at bo omkring stengærder – spiralbedet er et oplagt hjem for dem.

Små ændringer i vores krydderurtespiral

Vi har skiftet enkelte krydderurter ud i forhold til det oprindelige design.

Blandt andet har vi vendt spiralens drejning, så rotationen går med uret. Det er sket for at følge vandets naturlige strømning – på vores nordlige halvkugle skyller vandet ud i retning med uret, mens det i Australien, hvor det oprindelige design er lavet, bevæger sig i retning mod uret.
Fra toppen og ned har vi først rosmarin, oregano, salvie og estragon. Salvie kan godt lide læ, og det giver estragonen, der bliver omkring 100 cm høj. De efterfølges af den olieholdige timian, inden der kommer plads til koriander, persille og purløg på nordskråningen af bedet – alle tre planter, der godt kan lide lidt mere fugtig jord og som ikke er så solkrævende. Derefter har vi placeret en basilikum, kamille og dild og nederst anisisop. Til sidst dammen op mod nordsiden, hvor brøndkarsen holder til.

Sådan gjorde vi

Vi skaffede via Den Blå Avis og gratisgrupper på Facebook gratis mursten hos nogle lokale, der havde brudt et gammelt byggeri ned. Flade marksten er også mulige byggeklodser.
Vi startede med at le det høje græs væk. Derefter lagde vi pap ud med et tyndt lag jord ovenpå, som vi stampede, for at skabe en plan overflade at sætte den første række sten på. Hele spiralens form blev opridset og vi kunne gå rundt og lave småjusteringer til formen, mens arbejdet var til at overskue.
Nogle bruger at lægge små stykker frugt nedenunder pappet for at tiltrække orme til krydderurtespiralen. Vi fyldte i stedet spiralen op med jord iblandet omdannet hestemøg, hvor der allerede er et rigt ormeliv.
Så var det ellers bare at bygge ovenpå. Vi fyldte løbende jord i spiralen, som den voksede i højden, og vi byggede den op indefra og ud, så vi ikke kom ud i nogle alt for akavede arbejdsstillinger. (Se arbejdsprocessen på billederne).
Til slut dækkede vi jorden i spiralbedet med græsafklip og venter nu blot på foråret, så der kan komme planter i jorden.

Permakulturprincipper i praksis:

  • 2. princip: Opfang og opbevar energi – spiralbedet fungerer nærmest som en faskine (ved at lægge småsten i bunden af bedet kan man hjælpe vandet til endnu bedre at rejse nedad i bedet og ende i dammen. Det mindsker behovet for kunstvanding.)

  • 6. princip: Lav ikke affald – Vi skaffede materialer (komposteret hestemøg og sten til opbygningen), som var affald for andre. I stedet for, at de gamle mursten blev kørt væk på lossepladsen, kunne vi give dem et længere liv.

  • 10. princip: Udnyt og værdsæt diversitet – Her blandes mange afgrøder i et bed til gavn for hinanden, og der er både blomster og urter sammen.

  • 11. princip: Udnyt kanter og værdsæt det marginale – stenene skaber mikroklima og skaber en kanteffekt, fordi de ophober varme, som planterne i spiral og tudserne i dammen kan nyde godt af.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment