Det overordnede design

Vores design: Permakultur

Udgangspunktet for alt det praktiske arbejde, vi nu kaster os over, er permakulturen, der er en særlig designmetode for f.eks. jordbrug, byggeri – ja, i princippet alt fra have til samfund – med udspring i naturens egne økosystemer. Permakultur (permanent agriculture) fik sit navn i 1978 af australierne Holmgren og Mollison, der var de første til at beskrive fænomenet som en systematisk metode. Designmetoden er kompleks og har fokus på helheder og sammenhæng, på at arbejde med naturens måde at ordne tingene på uden at bruge unødige ressourcer.

Designprincipper og hvad de har betydet for vores plan

Permakulturens overordnede idé er at arbejde med naturen og skabe nyttige forbindelser samt at genopbygge elementerne jord, vand, luft, energi og organisation.
Da designet nedenfor er vores første, overordnede skitse, giver det mest mening at tale om de 12 grundprincipper og ud fra vores design give konkrete eksempler på, hvad de principper kan betyde for et stykke bar græsmark. Oprindeligt er principperne formuleret som en filosofisk tilgang til designet. Vi har her prøvet at trække det ned på et mindre abstrakt niveau.
I vores kommende artikler om vores højbede, skovhave, byggeri og biavl vil vi dykke endnu mere ned i designets betydning for, hvorfor vi vælger de afgrøder, vi gør, hvorfor vi arbejder uden maskiner og hvorfor vi vælger nogle gange at gøre tingene på en langsommere måde.

1. princip: Observér og interagér

Princippet her handler om at tage sig tid, lære sin jord og vindforholdene at kende. Er der frostlommer? Er jorden mere frugtbar nogle steder end andre? Hvor kommer vinden typisk fra?
Vi havde kun været på grunden få gange, da vi lavede vores første design, og derfor tog vi udgangspunkt i de fakta vi havde om grunden – dens placering i forhold til verdenshjørnerne gjorde f.eks., at vi placerede højbede frit og sydvendt, ligesom husets varmeakkumuleringsrum vender mod syd.
Vi vidste, at der var etableret læhegn i skellet på en del af den syd- og vestvendte del af grunden, men at østenvinden har frit spil. Derfor designede vi et læhegn mod øst, der både giver læ og fødevarer (hassel, hyld, hyben) og et læhegn af frugtbuske midt på grunden, der både beskytter skovhaven og giver et udbytte.

2. princip: Opfang og opbevar energi

At opfange og bruge den energi og de ressourcer, der til tider er i overflod, er andet designprincip.
I vores design betyder det blandt andet, at vi skal have regnvandsopsamling på alle tage (vi planlægger at bygge hønsehus, bolig, skur og studie), så vi så vidt muligt undgår at vande med drikkevand. Vi vil også benytte regnvand fra en stor underjordisk tank til tøjvask.
Under de højbede, der vender mod nord, vil vi bygge en jordkælder, hvor vi kan opbevare høstede afgrøder uden kunstig afkøling – det vil forlænge vores sæson og hjælpe os til at blive selvforsynende med grønt og frugt i vinteren.
Med tiden er det vores plan at investere i solceller og evt. bygge en husstandsvindmølle.

3. princip: Opnå et udbytte

Princippet her handler om at sørge for at få et nyttigt afkast af alt det til tider hårde arbejde med at skabe et bæredygtigt landbrug, og det anerkender at vi ikke kan arbejde på tom mave. Et eksempel er at høste honning efter at have skabt de bedst mulige og mest naturlige leveforhold for bierne i haven (vi starter til bisløjd i november), eller at udvælge afgrøder, der forlænger høstsæsonen.

4. princip: Vær selv-regulerende og accepter følgevirkninger

Når vi bruger ressourcer, afbrænder CO2 eller sprøjter med pesticider, har det konsekvenser. Princippet her handler om at være bevidst om de følgevirkninger, ens påvirkning af naturen har og at ændre adfærd, så påvirkningen bliver mindre eller positiv. Dette princip har betydning for den måde, vi planlægger at bruge jorden på. F.eks. har vi planer om at bygge en jordkælder, hvor vi vil bruge den udgravede jord som byggematerialer andre steder på grunden; og ved at lave en skovhave, der til dels passer sig selv, kommer vi også til at lagre CO2 i stedet for at udskille det.

5. princip: Brug og sæt pris på fornybare ressourcer og services

Permakultur har et stort fokus på ikke at give sig hen til overdreven brug af teknologiske løsninger og er også fokuseret på at overkomme olieafhængighed. Inden for permakultur er der flere, der bruger deres høns til at forberede jorden til næste år frem for at maskinpløje eller fræse, og mange slår deres geder løs på arealer med krat, der sal ryddes. I vores projekt betyder det en masse manuelt arbejde her i etableringsfasen: Vores naboer synes at det er ambitiøst, at vi render rundt med en le i stedet for en græsslåmaskine på vores 1 hektar; og når vi fragter vores redskaber og os selv ud til grunden på cykler i stedet for i bil (som vi ikke ejer… Endnu).

6. princip: Lav ikke affald

Dette princip er svært for os at efterleve – endnu. Indtil vi bliver selvforsynende med grøntsager og frugt, handler vi ligesom de fleste andre i supermarkedet og får derfor ikke kun madvarer med hjem, men også store mængder plastic-, papir- og papemballage. Derfor arbejder vi med at reducere mængden af affald i mindre skala. F.eks. bringer vi grøntaffaldet fra vores lejlighed i Skælskør med ud til kompostbunken på grunden, og i vores design har vi indarbejdet høns, som vil komme til at omdanne affald fra køkken og have til gødning.

7. princip: Design ud fra mønstre og gå derefter i detaljen

Designmetoden er som udgangspunkt observerende og handler om at se (i vores tilfælde et stykke jord) tingene ovenfra, før der planlægges detaljer. Derfor fandt vi også oplysninger om hældninger på grunden, studerede luftfotos og observerede, hvad der sker på nabogrundene, før vi lavede vores overordnede design. Analyser af behov og funktioner af de elementer, vi gerne ville have på vores jord – f.eks. høns, bier, skovhave og energiskov havde også indflydelse på designet. Efter vi har overtaget grunden er vi begyndt at observere jordsammensætningen, dyrelivet og vindforhold, og vores videre design på detailplanet vil helt klart blive påvirket af, hvad vi har set og mærket.

8. princip: Integrér i stedet for at adskille

Princippet her handler om at sætte ting sammen, som vi ofte skiller ad. På planteniveuau er blomsterbede og grøntsagsbede inden for permakulturen ikke forvist til henholdsvis forhaven og baghaven, men gror sammen. Det handler om at lade planterne hjælpe hinanden, f.eks. virker nogle blomster frastødende på en bestemt type skadedyr, mens andre planter trækker nitrogen ned i jorden, som træer og planterne omkring dem kan bruge.

9. princip: Brug små og langsomme løsninger

Tålmodighed og lysten til at nå sit mål stille og roligt er vigtige, hvis man vil arbejde med permakultur. Princippet handler om, at det er lettere at vedligeholde langsommere og mindre systemer, og overdreven vækst og størrelse ses som noget uønskværdigt. Det handler også om at gøre sig mere modstandsdygtig, hvis der engang i fremtiden f.eks. opstår nedbrud af forsyningen af ressourcer udefra; hvis supermarkedet ikke kan få forsyninger eller olien slipper op. I vores tilfælde handler det indtil videre mest om at udføre gravearbejde i hænderne.

10. princip: Udnyt og værdsæt diversitet

Princippet her handler om at man bliver mindre sårbar, hvis man satser på mangfoldighed – også i sin dyrkning. Ved at satse på biodiversitet får man også fordel af alle de nyttevirkninger, naturen er udstyret med. I vores design giver det sig f.eks. udslag i, at der kommer til at blive plads til nælder og andet ‘ukrudt’, som har gode funktioner for hele systemet.

11. princip: Udnyt kanter og værdsæt det marginale

Kanteffekter er et nøglekoncept i permakulturen. Kanter, hvor flere elementer – f.eks vand og kyst, eller skov og mark – møder hinanden, er ofte meget produktive. Og det er dét, man udnytter i permakulturdesign. Vi har planlagt at tilføje en sø på vores grund for at udnytte kanteffekten her, hvor helt andre planter kan komme til.

12. princip: Vær kreativ, brug og reager på forandring

Principper handler om at have en positiv indflydelse på uundgåelige forandringer, og på at planlægge i forhold til forandringer, der vil eller kan komme. F.eks. at forestille sig, hvad klimaforandringerne vil have af betydning for fremtidens temperaturer og vindforhold. Et eksempel fra vores arbejde er at sørge for at hegne sine nyplantede træer ind, hvis man finder ud af, at der er dådyr og rådyr på vej mod området!

 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment